blank
De unge havde travlt, da de på kun 1 time skulle fremstille en avis om deres lokalområde om 10 år

Unge Leder Landdistrikterne

Dato:   01-02-2010

Tid:   10:17

Hvis Haderslevs borgmester ikke ved hvad han skal bruge siloerne på Haderslev havn til – så kan han bare spørge de unge fra kommunens landdistrikter. Her kan han finde visioner, gode ideer og spændende tanker omkring udvikling.

43 unge i alderen 17 – 23, fra tre forskellige landdistrikter i Haderslev kommune, var lørdag den 23. januar 2010 på udviklingsseminar, for at sætte fokus på, hvad der skal til for at det bliver fedt at bo i et landdistrikt når man er ung.


Sammen med "støttepersoner" fra deres lokalområde, repræsentanter fra LAG Haderslev og to procesundervisere fra DGI tog de til Snow Dome i Hamborg, hvor dagen bød på teambuildings øvelser i sneen, mulighed for at snakke med andre unger fra landdistrikter med henblik på netværk og ikke mindst mulighed for sammen at sætte udvikling for unge på dagsordenen.


En af dagens mange øvelser var en associationsøvelse. I par fik de unge udleveret et billede med en location de kendte fra deres lokalområde. De skulle på et minut komme med så mange gode ideer til hvad det kan bruges til eller udvikles til, hvis det alligevel bare står tomt, eller er tæt på nedlæggelse.

Og der kom rigtig mange gode ideer! Der var ideer i alle kategorier, både dem der lå i de højere luftlag og helt konkrete ideer der kan sættes i gang med det samme. Noget af det der hurtigt kunne spores var den enighed der var i gruppen, selv om de kom fra tre forskellige landdistrikter var deres udfordringer ofte de samme – og det de savner i Kastvrå ligner det de savner i Hammelev og Vilstrup.


LAG Haderslev har afsat 300.000,- kroner til projekter for unge i landdistrikterne. Lørdagens seminar var startskuddet til at gangsætte de første projekter. For flere af de unge var det svært at tro på, at der virkelig her var nogle der ville lytte til dem – og hjælpe dem både med økonomi og arbejdskraft, så nogle af deres ideer blev virkelighed. Det er de ikke vant til…….!!!!!!


For at overbevise dem, og forstærke troen på det, havde LAG Haderslev lavet tre "starthjælpspakker" på hver 5000,- kroner som på vej hjem i bussen blev givet til tre projekter som LAG Haderslevs bestyrelse og "støttepersonerne" troede på, og som kan sættes i værk med det samme. Det gav de unge en enorm gejst at de kunne se at de havde arbejdet med i løbet af dagen, allerede blev belønnet inden de kom hjem.


De unge i landdistrikterne er vant til at kæmpe og slås for det de skal have, de er vant til at se på muligheder frem for begrænsninger – de er IKKE vant til at få alt serveret på et sølvfad. Så LAG Haderslev kan godt begynde at glæde sig – her kommer der til at ske noget. Se bare på det navn, de unge har givet initiativet: ULL – Unge Leder Landdistrikterne!



Opdateret  01-02-2010 /  af  laghaderslev Admin
blank