Betingelser for tilskud
For at opnå tilskud skal dit projekt bidrage til at opfylde LAG Haderslevs visioner. Ansøger skal i en projektbeskrivelse redegøre for, hvorledes projektet bidrager til at opfylde visionerne.
I de fleste tilfælde vil det også være relevant at vedlægge bilag. Eksempler på bilag kan f.eks. være budgetter, samarbejdsaftaler, tegninger, tilbud fra leverandører osv.
Derudover skal projektet opfylde en række formelle krav. Disse krav er beskrevet i ansøgningsvejledningerne.
Vær desuden opmærksom på, at LAG Haderslev ikke giver tilskud til de geografiske områder, der i Haderslev Kommunes planstrategi fra december 2007 er benævnt som centerbyer. En undtagelse fra denne regel er Jegerup området, da dette område definerer sig selv som et landdistrikt, og er repræsenteret i paraplyorganisationen Haderslev Landdistrikter.